Ella Hayali var 18 år, da hendes første kæreste slog op med hende. Efter en periode med skænderier ville hun have en pause. Han endte dog med at eviggøre pausen, og Ella stod i sit livs første og eneste hjertesorg. Hverken hendes veninder eller forældre kunne forstå den altopslugende smerte, som hun oplevede.
Af Julie Kærgaard Nyrup
”Det pinte mig at lyve for en, jeg holder så meget af”
I hjemmet i Esbjerg sidder Ella i stuen med sine forældre. Det er ikke længe siden, at hendes ekskæreste slog op med hende, men sorgen er hun helt alene med. Veninderne negligerer hendes følelser, så hun er stoppet med at tale med dem om det. Hun har snakket med sin mor, men visdom og gode råd fylder mere end den omsorg, Ella har brug for. Hendes far har aldrig vidst mere om forholdet, end hvad Ella ikke har kunne skjule. Det er dog begrænset, så datterens hjertesorg er fremmed for ham.
”Det pinte mig at lyve for en, jeg holder så meget af,” siger Ella.
Med blikket i telefonen og minderne i hovedet, pibler tårerne frem i Ellas øjne. Inde i stuen med dem, som ikke helt ved hvad der foregår. Sorgen i hende er ikke italesat, så hun kryber sammen i sofaen. Gemt bag telefonen kan faderen ikke se hendes smerte.
”Jeg tror godt, at han kunne se, at jeg var ked af det. Men jeg tror også, at det sårede ham, at jeg ikke kunne åbne op omkring det, fordi jeg ikke havde lyst. Jeg var bange for, at han måske ville blive skuffet. Ikke over mig, men over sig selv. At han måske ville føle, at han havde fejlet som far. Den snak havde vi bagefter,” fortæller Ella.
Hendes far har ikke vidst nok om forholdet til at vide, hvad der helt præcist er sket inde i Ella. Han havde svært ved at anerkende, at hans eneste barn pludselig ville være i et forhold. Endda med en vietnameser, som han havde en del fordomme omkring. En racistisk holdning, som Ella først for alvor turde udfordre efter deres brud.
Depressioner og dårligt selvværd: Kærestesorger er alvorligt
Headspace er en landsdækkende organisation, som tilbyder rådgivning og samtaler til unge. Her er kærestesorger altid på top 5 over de hyppigste henvendelser. Ofte er det unge kvinder, som har fundet kærester på svære tidspunkter i livet, hvor de har hjulpet dem til at få det bedre. Når de får det bedre og situationen pludselig er omvendt, kan forholdet ikke længere bære det.
Det er meget alvorligt, når folk oplever kærestesorger. Hos Headspace oplever de, at det kan trigge depressioner, selvmordstanker og dårligt selvværd, fortæller ungerådgiver Kasper Bruun. De unge oplever at blive mødt meget forskelligt i deres kærestesorger, og derfor har de forskellige grunde til at række ud til Headspace. Nogle gange har de brugt deres nærmeste netværk i så høj grad, at de synes, at det efterhånden er pinligt. Andre har forsøg at håndtere det selv.
Alvoren af kærestesorger er psykolog Anne Bräuner enig i.
Hun oplever, at der i stigende grad kommer folk til hende med kærestesorger. Hun ser kærestesorger som en reel sorg, men at den er anderledes, end hvis nogen dør. Den form for sorg kan være mere kompliceret, da man skal bryde et bånd med et menneske, som stadig er i live. Når folk kommer til hende, har de ofte oplevet at få negligeret deres følelser af omgangskredsen.
De udfordringer som kommer med kærestesorger, kan minde om depressive symptomer. Smerten kan gøre, at folk mister lysten til livet. Det hænder også, at folk har behov for at blive sygemeldt, fortæller Anne Bräuner.
Pludselig ville han ikke have hende mere
Ella møder sin kæreste i gymnasiet, hvor de efter nogle fester begynder at skrive sammen på Facebook.
”Vi havde det godt sammen. Det meste af tiden havde vi et roligt forhold. Vi var glade for hinanden, og der var meget kærlighed,” fortæller Ella.
Ellas usikkerheder begynder dog at overtage forholdet. Hun gør ham ansvarlig for, hvordan hun har det.
”Der var mange skænderier. De fleste startede jeg selv, men det var ikke meningen. Jeg havde det meget dårligt med mig selv, og det lod jeg gå ud over ham ved at være negativ. Jeg kritiserede ham hele tiden for ikke at hjælpe mig, hvilket han selvfølgelig ikke kunne.”
Det ender med, at Ella vil have en pause fra forholdet, men den bliver foreviget af ham. Pludselig vil han ikke have hende mere.
”Det var en forfærdelig følelse at være den, som en anden ikke vil have. Jeg vidste godt, at han stadig havde følelser for mig. Det var bare ikke på samme måde, som jeg havde for ham. Jeg følte mig uønsket.”
Tiden efter er præget af ensomhed. Veninderne negligerer Ellas følelser, og ingen af dem kan give den omsorg og forståelse, som hun har brug for. I løbet af forholdet har deres manglende forståelse for de kulturelle forskelle gjort, at Ella mister lysten til at åbne op for dem. Udfordringerne med hendes fars modstand gjorde, at det var besværligt at ses med kæresten i offentligheden, og det er i høj grad denne problematik, som Ellas veninder ikke kan sætte sig ind i.
Frygten for ikke at blive forstået bliver igen en realitet for Ella, da hun i starten af bruddet forsøger at snakke med sine veninder om det. Hun får blot at vide, at hun nok skal komme sig over det.
”Efter kort tid stoppede jeg med at åbne op omkring det og tog bare en facade på, så jeg virkede glad. De skulle ikke tro, at der var noget galt.”
Bundet til huset under corona må Ella rumme sorgen i sit eget selskab. Indenfor i barndomshjemmet, på værelset, i sengen, gemt bag telefonen i sofaen. Tanker og minder om forholdet og ekskæresten kan overvælde i sådan grad, at hun ikke har lyst til at være hjemme.
De fysiske konsekvenser af hjertesorg tager deres indtog i Ellas krop. I en tid hvor hun i forvejen kæmper med sit selvbillede og overtænkning, bidrager disse ikke ligefrem til noget positivt.
”Jeg kunne ikke spise, drikke eller sove. Jeg var træt hele tiden, ville bare sove og kunne ikke finde glæde i noget. Det føltes som en smerte og træthed i kroppen,” forklarer hun.
Ella mærker de fysiske konsekvenser i tre måneder, hvilket næsten lyder som kort tid taget varigheden af de psykiske konsekvenser i betragtning. Med et følelsesløst og tomt sind, mærker hun de psykiske udfordringer som en mild, men konstant smerte i kroppen. Først efter halvandet år får hun følelsen af at være ovre ham.
Hjertesorg kan give en depressiv hjerne
Hjernen har et belønningssystem som gør, at man føler trang. Dette system er også sammenhængende med lysten til stoffer, hvis man har en afhængighed. Systemet aktiveres i lige så høj grad under hjertesorg, som den gør under forelskelse. Derfor kan det give en lignende følelse af afhængighed til stoffer som til den person, der har knust ens hjerte.
Under selve forelskelsen stiger niveauet af dopamin, men når vi går fra hinanden, falder det igen. Dette aktiverer kroppens alarmberedskab, så produktionen af kortisol stiger.
I løbet af forholdet vil man producere mere oxytocin, der aktiveres under berøring. Det giver en afslappende og behagelig følelse, som derfor vil mangle, når man ikke længere er i berøring.
Efter forholdet kan hjertesorgen få niveauet af serotonin til at falde. Har man en lav produktion af serotonin over en længere periode, kan man risikere at få en depressiv hjerne. En depressiv hjerne kan give stresssymptomer, herunder søvnbesvær, ondt i maven og manglende appetit.
Dårligt tidspunkt, men den rette person
Fingeren stryger til højre og venstre over telefonen. Ella har forsøgt at give sig i kast med datingapps efter bruddet. Håbet om at hun er klar til et nyt forhold har vundet. Men hun ender blot i en rodet relation, som hun håber, vil kunne føre til et seriøst forhold. Resultatet bliver dog kun yderligere smerte.
”Tiden heler alle sår, og jeg tror, at det er tiden som hjalp mest af alt. Jeg prøvede selv at fremskynde processen, men jeg var stadig et meget sårbart sted på det tidspunkt,” siger hun.
I perioden med hjertesorgen er Ella nemlig overladt til sig selv og sine egne evner til at bearbejde den enorme sorg. Som landet begynder at åbne op efter corona, kan hun endelig komme ud blandt mennesker igen.
Butikkerne i byen låser dørene op og her begynder Ella at befinde sig. Udover at trave gågaden tynd, har hun i løbet af året fundet en lettelse ved at gå i parker og skove omkring barndomshjemmet. Her finder hun både en ro i de levende butikker, men også i de mennesketomme skove. Her er der heller ingen fare for at støde ind i ekskæresten, da han ”ikke gør sådan noget.”
Når Ella ser tilbage på forholdet, forstår hun bedre, hvad hun selv gjorde galt dengang. Den hårde erfaring sætter sig som en læring i hende, som kommer til at følge hende i fremtidige forhold.
”Hvis en anden person siger, at jeg gør noget, som sårer dem, så tænker jeg over det. Jeg vil hellere kommunikere på en ordentlig måde, end hvad jeg gjorde dengang.”
Tankerne trækker specielt i et ord som kommunikation, når hun ekstraherer, hvad hun har lært af den hårde erfaring. Oplevelsen af at have gjort et andet menneske ked af det, følger Ella som en livsledsager.
”Jeg tror, at vi havde haft et godt forhold, hvis vi havde mødt hinanden i dag. Vi havde det godt sammen, og jeg tror, at det var et dårligt tidspunkt, men den rette person.”